top of page
cykel1.jpg

CYKELPIGERNE

AT TURDE FORFØLGE SINE DRØMME

Vi møder tit spørgsmålet om hvordan man lige finder på at cykle rundt i verden i sabbatårene.

Drømmen startede egentlig som noget helt andet. Julie har altid haft et ønske om en backpackertur, men da Ida har problemer med nogle knogler i fødderne, takkede hun nej. Dette slog dog ikke Julie ud, da hun opdagede rejseformen bikepacking. Hun havde hørt et interview med Cykeldrengene i radioen og blev hurtigt forelsket i ideen. Det geniale projekt tog ikke lang tid at sælge til Ida, der ligeledes var max klar.

 

Vi ser det som en stor fordel, at man kommer hurtigere rundt, end når man backpacker. Og så slipper man for at bære al vægten på ryggen. Så næste step var jo planlægning af ruten.

 

Det var en lidt større post end først antaget, for hvor tager man egentlig lige hen, og kan man bare cykle rundt alle steder? Den ruteplan, som vi indtil videre strikket sammen, er lavet på baggrund af både egne drømme, gode råd og vilde fortællinger fra andre bikepackere.

 

Ruten er blevet ændret et par gange undervejs i processen, og mon ikke der kommer lidt finjusteringer i løbet af turen.

bottom of page